STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Den væredygtige organisation

Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed”
Center for væredygtighed
 
Sidste halvår var det gennemgående tema for mine nyhedsbreve væredygtig ledelse. Med risiko for at komme til at gentage mig selv er temaet for efteråret 2023 den væredygtige organisation, og hvad der kendetegner den.
 
Her kommer i første omgang en omformulering af Center for Væredygtigheds ni mål for væredygtighed, som jeg ser de kan overføres på organisationer—store som små, offentlige såvel som private:
 
  1. Verden er kompleks og vi skal øve os på at agere i en større kontekst, hvor andet end bundlinjefokus tæller på den lange bane
  2. De forskellige processer, både de ydre og indre, i organisationen, skal ses som gensidigt afhængige
  3. Det er nødvendigt, at vi som organisation forholder os til vores samfundsansvar, både i den brede forstand og over for det enkelte individ
  4. Vi skal udvikle en høj organisatorisk selverkendelse i forhold den påvirkning vores processer og produkter har—både miljømæsssigt og moralsk
  5. Medarbejdertrivsel er et af vores væsentligste fokuspunkter—alt for mange organisationer er stressskabere i dag
  6. Vi skal skabe sunde interaktioner med lokalmiljøet i første omgang, men på længere sigt også videre ud
  7. Som organisation tænker vi ud over vores egne særinteresser, og ser os som en integreret del af samfundet
  8. Vi skal have det lange og brede perspektiv også når vi i hverdagen træffer kortsigtede og snævre beslutninger
  9. Accepter, at organisationen er en integreret del af omgivelserne. Ikke blot når det handler om mennesker, men hele naturen er vi en del af
I kommende nyhedsbreve ser vi på de enkelte regler.

Fokuser på disse mål og skab med væredygtige organisationer en verden vi også kan leve og trives i om 100 år.